Vosnæs Gods ligger naturskønt og kystnært med udsigt til Mols og med jord ud til Kalø Vig, nord for Aarhus. Det er et morænelandskab, med flere mindre søer og moser. Jorden er fed og lerholdig, og terrænet kuperet.
Vosnæs Gods har tilhørt familien Knuth siden 1869. Godset består af to gårde, Vosnæsgård, som er hovedgård – og Studstrupgården.
Godset driver 725 ha. herunder 300 ha. skov. Vi er en familievirksomhed med rødder i land- og skovbrug. Herudover har vi udlejningsvirksomhed, jagtvæsen og maskinstationdrift.
Landbruget er bortforpagtet til familien Lauge Jørgensen.